Tangkær - Socialpsykiatri (SP) er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne med komplekse og svære psykiske lidelser.

Om tilbuddet

Botilbuddet Tangkær Socialpsykiatri ligger i udkanten af Ørsted på Djursland, 30 min. kørsel fra Randers og 45 min. kørsel fra Århus.

Tangkær ligger tæt op af skov og ud til åbne marker, og en lille sø med svaner. Vi har græsarealer med frugter, drivhus, urtebede mm.

Der er kort vej til dejlige strandområder på Djursland.

I Ørsted findes dagligvarebutikker og andre butikker, banker, læger, tandlæger samt bibliotek og biograf.

Centralt på Tangkær i "Midtpunktet" er der indrettet et stort fælles køkken for bomiljø SP, hvor beboerne har mulighed for at indtage deres måltider i fællesskab.

Ved hovedindgangen er et mødested, som har billardbord/bordtennisbord og en scene. Der ligger også en lille  stue med to pcér med internetforbindelse samt et TV med PlayStation.

Derudover er der to andre tv-stuer og to spisestuer i bygningerne.
Der er også to fælles vaskerier, med adgang til vaskemaskiner og tørretumblere.

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Målgruppe

Tangkær - SP er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne  med komplekse og svære psykiske lidelser. Tangkær SP´s beboere har betydelig nedsat funktionsevne og forringet livskvalitet, og kan ikke bo i egen bolig f.eks. pga. 

  • skizofreni, affektive lidelser, Korsakoffs psykose eller en anden svær psykisk sygdom
  • personlighedsforstyrrelse, der har betydelig indflydelse på den enkelte borgers funktionsniveau f.eks. i form af selvskadende adfærd
  • dobbeltdiagnose i form af en psykisk sygdom og aktivt misbrug
  • symptomer og adfærd der svarer til en psykisk sygdom, herunder socialt handicap
  • behov for afklaring og udredning af den påkrævede psykosociale indsats.

Disse udfordringer er ofte  kombineret med andre problemstillinger eller sygdomme som f.eks. 

  • afhængighed/ misbrug af rusmidler
  • udfordrende adfærd
  • somatiske sygdomme
  • retslig foranstaltning

Tangkær SP´s beboere har behov for betydelig professionel hjælp for at kunne agere i sociale sammenhænge og mange har haft et liv præget af mange forskellige opholdssteder.

Aldersgruppen er 18 - 100 år.

Fakta

Antal pladser: 18 (§ 107), 25 (§ 108)

Paragraffer:

  • Længerevarende ophold SEL§ 108
  • Midlertidigt ophold SEL §107
  • Serviceydelser SEL §§ 83-87

Økonomi

I ydelsesbeskrivelsen findes information om tilbuddets takster mm.

Ydelsesbeskrivelse for Tangkær - SP §§ 107-108

Værd at vide

Kontaktinformationer

Kontakt tilbuddet

Tangkær - Socialpsykiatri

Sygehusvej 31
8950 Ørsted

Tlf.: +45 7847 7500

Tilbudsleder

Martin Pedersen

Tlf.: +45 2925 0123
Skriv til Martin

Afdelingsleder

Susanne Møller

Tlf.: +45 2134 8276

Afdelingsleder

Jens-Erik Greve

Tlf.: +45 2134 6759

 

 

Matchningskoordinator

Marianne Pedersen

Tlf.: +45 9117 3150