VISO tilbyder gratis specialrådgivning til både fagfolk og borgere inden for det specialiserede socialområde. Rådgivningen varetages af nøje udvalgte leverandører, som er blandt landets mest erfarne og dygtige specialister.

Hos Specialområde Socialpsykiatri Voksne (SVO) er vi stolte over at være VISO-leverandør inden for HS og demensområdet. Vores team bringer en dybdegående viden og erfaring ind i arbejdet med HS og demens og understøtter fagpersoner på tværs af kommuner, botilbud og andre specialiserede enheder.

Når der er brug for hjælp via VISO, skal fagfolk og borgere kontakte Social- og Boligstyrelsen. Her visiteres forløbene, og VISO sikrer, at de rette specialister tilknyttes opgaven – eksempelvis Specialområde Socialpsykiatri Voksne eller andre relevante aktører, som har den fornødne ekspertise til at levere kvalificeret rådgivning. Vi ser det som en vigtig opgave at være med til at styrke og udvikle det specialiserede socialområde, og vi er stolte af at kunne bidrage med vores viden og erfaring gennem VISO.

Du kan læse mere om og kontakte VISO her.