Som grundlag for at arbejde med vores mission og visionen har vi følgende menneskesyn:

• Alle mennesker er sociale og elskende væsener(Birk 2018). Mennesket har et helt basalt behov for at være en del af sociale fællesskaber. Menneskelig udvikling finder sted i relationer med andre, ud fra et grundlæggende behov for at føle sig set, elsket og forstået(Hart 2024), (Kitwood and Andersson 1999).
• Alle mennesker er vidende om sig selv og har en forestilling om eget liv. Mennesket har et ubevidst reservoir af viden, som er kulturel betinget og som vi trækker på hele tiden, således at vi kan noget og kan gøre noget. Disse unikke ressourcer – forudsætninger, færdigheder og styrker - gør os i stand til at fortælle en anden historie, hvor vi på bedste vis søger at mestre de situationer vi kommer ud i (Stensmo 2012)
• Alle mennesker har ikke de samme forudsætninger og muligheder for at dække egne personlige, kropslige, økonomiske og sociale behov. Mennesker er født og opvokser under forskellige vilkår og har forskellige biologiske og genetiske betingelser med sig(Birk 2018)
• Alle mennesker har behov for personlig, kropslig, økonomiske og social ro og stabilitet. Ofte mødes mennesket med et krav og med en forventning om til stadighed at ville og kunne udvikle sig. Men mennesker, der enten har en dårlig økonomi, er i en socialt belastende livssituation og/ eller er fysisk eller psykisk syge, kan ikke forventes at have de samme ressourcer til at kunne forandre sig tidligt, hurtigt og effektivt. Det overses derfor nemt, at mennesker grundlæggende også har brug for ro og stabilitet(Birk 2018, Hart 2024), (Eplov 2013)

I Specialområde socialpsykiatri voksne arbejdet vi ud fra Hvidbogens definition på rehabilitering (Maribo 2022). Vi har en bio-psykosocial forståelsesramme, hvilket betyder at genstandsfeltet for rehabiliteringen er hele borgerens livssituation(Eplov 2013). Psykosocial rehabilitering kan endvidere beskrives ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor der arbejdes med den enkeltes proces frem mod et personligt defineret godt og meningsfuldt liv(Social- og 2023),(Juliussen 2021). Recovery tilgangen omfatter en re-definition af egen sygdom og opfattelsen af sig selv som et menneske, der er i stand til at identificere, vælge og forfølge personlige og meningsfulde mål(Juliussen 2021). Denne proces kan tage tid og kræver en vedvarende omstilling både hos borgeren og hos omgivelserne. Det betyder, at vi som fagpersoner, må omstille os fra at arbejde kompenserende til at være støttende samarbejdspartnere, hvor borgeren evner selvbestemmelse og opnår størst mulig grad af uafhængighed(Maribo 2022)

Recovery orienteret arbejde forudsætter at vi indtager et bio-, psyko– og socialt perspektiv på mennesket (Social- og 2023) Et perspektiv, der inddrager både det natur- samfunds og humanvidenskabelige paradigme. Psykisk sygdom, i denne optik, ses som et resultat af biologiske, psykologiske og sociale forhold(Eplov 2013). Der er således et tæt sammenhæng mellem arv og miljø ift. psykiske symptomer og sygdomme. Arveligt disponerede mennesker skal udsættes for stressfyldte eller traumatiske livsbegivenheder, for at få sygdomme til at bryde ud. Psykiske symptomer og sygdomme er således afhængige af de interaktioner vi har med i det sociale miljø (Hart 2024) hvilket gør at psykisk sygdom i specialområdet ses ud fra en stress-sårbarhedsmodel(Eplov 2013).

Referencer

Birk, R. m. f. (2018). Menneskesyn i socialt arbejde. Kbh., Akademisk Forlag.
Eplov, L. F. (2013). Psykiatrisk & psykosocial rehabilitering : en recoveryorienteret tilgang. Kbh., Nota.
Hart, S. (2024). Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi : den livslange udvikling. Kbh., Akademisk Forlag.
Juliussen, F. B. (2021). Recovery-orienteret rehabilitering : re-orientering for mental sundhed. Kbh., Hans Reitzel.
Kitwood, T. and I. Y. Andersson (1999). En revurdering af demens: personen kommer i første række, INFOKO.
Maribo, T. m. f. (2022). Hvidbog om rehabilitering. Aarhus, Rehabiliteringsforum Danmark.
Social- og, I. (2023). Recovery-orienteret rehabilitering : vejledning til praksis : koncept for strategisk udvikling og omlægning af socialpsykiatrien. Odense, Socialstyrelsen.
Stensmo, C. (2012). Indføring i pædagogisk filosofi. Århus, Klim.

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet

Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.
Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter.

Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.(4)

Når vi løser kerneopgaven i praksis, lægger vi særligt vægt på:

• At borgeren inddrages i alle aspekter af eget liv - også når det bliver vanskeligt
• At vi opfatter borgeren som ekspert i eget liv og sikrer at borgeren kan udfolde sig som aktiv aktør for at realisere borgerens håb og drømme
• At vi anvender NAU som fagligt grundlag/analyseredskab til at arbejde recoveryorienteret med psykosocial rehabilitering
• At vi løser opgaven indenfor de lovgivningsmæssige rammer (serviceloven og anden relevant lovgivning), myndighedernes bestilling og de aftalte økonomiske rammer
• At vi konstant er afsøgende på ny viden og nye metoder til at forbedre vores indsats sammen med borgerne
• At vi er omstillingsparate og tilpasser vores organisation og samarbejde alt efter, hvad kerneopgaven kalder på
• At vi opfatter kerneopgaven som det grundlæggende formål for alle ansatte i organisationen, og at kerneopgaven løses i vores fælles samspil